Om klinikken

Kommentar: Herover kan indsættes foto af venteværelse/klinikken på det aktuelle hospital

Hvis du efter kræftsygdom eller kræftbehandling oplever komplekse senfølger, som påvirker din hverdag og livskvalitet, kan vores tilbud måske være relevant for dig. Klinikken er for dig, hvor tidligere indsatser ikke har været tilstrækkelige. 

Om komplekse senfølger

Komplekse senfølger betyder, at du har flere symptomer eller udfordringer, som optræder samtidig og påvirker hinanden. Det kan for eksempel være:

  • udtalt træthed (fatigue)
  • nervesmerter
  • søvnproblemer
  • angst, depressive symptomer eller frygt for, at kræften vender tilbage
  • problemer med hukommelse og koncentration
  • udfordringer med arbejde, sociale relationer eller daglige aktiviteter

Faggrupper du møder

I klinikken møder du et tværfagligt team, der sammen med dig vurderer, hvilken hjælp der passer til dine behov. Målet er at hjælpe dig med at håndtere dine senfølger og få bedst mulig livskvalitet.

Hvis du har enkeltstående senfølger, der kan behandles i en anden hospitalsafdeling, vil du fortsat få hjælp dér.

Du skal henvises af din egen læge

Du kan blive henvist til klinikken via din egen læge. Tal med din læge, hvis du tror, at vores tilbud kan være relevant for dig.

Før du kommer

Besvar spørgeskemaerne

Inden din indkaldelse: Vi sender dig et spørgeskema, når vi modtager henvisningen fra din læge. Spørgeskemaet handler om dine symptomer, senfølger, livskvalitet, og hvordan du klarer dig i hverdagen. Det skal udfyldes inden for 5 hverdage, fordi vi bruger spørgeskemaet som en del af visitationen til klinikken.

Inden din første samtale: Vi sender dig endnu et spørgeskema ca. 1 uge før din første samtale, når du er blevet visiteret til klinikken. Spørgeskemaet bruger vi som forberedelse til samtalen.

Vi har brug for dine svar på begge spørgeskemaer, så vi kan planlægge dit forløb bedst muligt. 

Læs din indkaldelse

Når du er blevet henvist, sender vi dig en indkaldelse. Her finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid

Læs mere om henvisning og indkaldelse

Du er velkommen til at tage en pårørende eller en anden støtteperson med, både til den første samtale og gennem hele dit forløb.

Dit forløb

Når du ankommer

Skan dit sundhedskort

Når du kommer til hospitalet, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret umiddelbart indenfor hovedindgangen. 

Når du kommer til venteområdet, skanner du dit kort igen. Så ved vi, at du er kommet. Vi henter dig, når det er din tur.

Din første samtale

Den første samtale foregår som udgangspunkt i klinikken og varer cirka 1 time. Her møder du din kontaktperson, der følger dig gennem hele dit forløb.

Ved den første samtale taler vi med dig om dine senfølger, og hvad du gerne vil have hjælp til. Vi kommer blandt andet omkring fysiske og psykiske symptomer, hukommelse og koncentration samt arbejde, sociale relationer og hverdagsliv.

Du er velkommen til at tage en pårørende eller en anden støtteperson med, både til den første samtale og gennem hele dit forløb.

Efter den første samtale

Efter samtalen får du en plan for dit videre forløb. Et forløb kan blandt andet bestå af:

  • individuelle samtaler
  • gruppeforløb
  • rådgivning og undervisning
  • digitale læringsforløb
  • vejledning og støtte til at håndtere symptomer og udfordringer i hverdagen

Du kan undervejs møde forskellige fagpersoner, og behandlingen tilpasses løbende efter dine behov. Hvis det er relevant, kan du også blive henvist til andre tilbud eller specialiseret behandling.

Længden af dit forløb afhænger af din situation. De fleste samtaler foregår i klinikken, men nogle kan også foregå via video eller telefon.

Formålet med din behandling er at lindre og mindske dine senfølger og støtte dig i din hverdag, så du får de bedste forudsætninger for et godt liv efter kræft.

Behandling i klinikken

Efter dit forløb

Undervejs og når dit forløb slutter, følger vi op på dine symptomer, din funktionsevne og livskvalitet. Det gør vi bl.a. ved hjælp af et spørgeskema, som vi beder dig udfylde.

Efter en periode sender vi dig endnu et spørgeskema. Dine svar bruges til forskning og kvalitetsudvikling, så vi kan forbedre behandlingen af senfølger efter kræft. 

Vi lægger en plan for dit videre forløb

Når dit forløb slutter, evaluerer vi det sammen med dig og lægger en plan for, hvad der skal ske herefter.

Måske skal der følges op hos din egen læge, eller du skal henvises til anden relevant hjælp eller et kommunalt tilbud.

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og behandling, både til den første samtale og gennem hele dit forløb, hvis du og patienten ønsker det.

Som pårørende kan du hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • støtte op om forløbet og behandlingen, også når I kommer hjem

Netværk og Støtte

Find mere information, netværk og støtte:

Find vej

Adresse og kort

Adresse 

Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft

Aarhus Universitetshospital

Olof Palmes Alle 25B, plan 2

8200 Aarhus N

Kort

Klinisk for Komplekse Senfølger efter kræft ligger på Olof Palmes Alle.

Oversigtskort over klinikkens placering