Bare det ikke bliver en papirtiger

9. juli 2025

Hvordan sikrer vi meningsfuld involvering i arbejdet med Aarhus Comprehensive Cancer Centre? Og hvor har arbejdet med Aarhus CCC flyttet AUH hen om et år? De spørgsmål forsøgte omkring 55 deltagere fra CCC Forum, AL-kredsen og hospitalsledelsen at give svar på i forbindelse med fire samarbejdsmøder.

CCC-Styregruppen ved forperson Niels Frost Andersen og næstforperson Signe Borgquist var værter ved møderne, og de er enige om, at møderne har bidraget med værdifulde drøftelser samt masser af gode ideer og opmærksomhedspunkter.

- Vi er netop ved at revidere kommissoriet for CCC-Styregruppen samtidig med, at vi arbejder med at skabe en solid governancestruktur. Her var det meget vigtigt for os at få input fra så mange hjørner af hospitalet som muligt, siger Niels Frost Andersen.

Han bider især mærke i, at deltagerne var konstruktive i dialogen med gode input, og selvom de kunne være kritiske, var de meget p

Flere deltagere var inde på, at de gerne vil involveres. Men hvis de skal kunne bidrage konstruktivt, kræver det, de bliver inviteret ind på den rigtige måde. ”Vi har behov for at kende dagsordenen for, hvordan vi skal byde ind – jeg skal kende min plads i det her: Hvad er min rolle, og hvad skal jeg gøre”, sagde en deltager eksempelvis.

En del af drøftelserne handlede derfor om transparens og kommunikation i CCC-arbejdet. Flere var også inde på, at der er behov for at involvere på forskellige niveauer. Eksempelvis gennem deltagelse i arbejdsgrupper.

Spørgsmålet om fremtiden med Aarhus CCC bragte et væld af ideer og håb for fremtiden: ”Vi vil opleve bedre behandling og bedre forskning”, udtrykte en deltager sin forventning. Men samtidig blev der også hævet en advarende finger. ”Vi skal passe på, det ikke udvikler sig til en papirtiger med alt for meget bureaukrati og ekstra dokumentation”, lød et varsel.

Andre udsagn lagde vægt på, at Aarhus CCC skal være et løft for hele hospitalet, og at man skal passe på, det ikke giver for meget opmærksomhed kun til kræftområdet. Det kom til udtryk i udsagn som: ”Det skal komme hele hospitalet til gavn, ikke kun kræftpatienter. Men nu er vi startet et sted”.

Mange deltagere havde forslag og forventninger til, hvordan Aarhus CCC vil gavne patienterne. ”Patienten vil opleve, at vi koordinerer forløbet, og at afdelingerne taler sammen. De vil føle mere tryghed – at de er ikke alene, og at der bliver taget hånd om det psykosociale. De vil opleve, at der bliver fulgt op på livet efter behandling samt behandling af senfølger”, lød nogle kommentarer.

Hvordan Aarhus CCC kan bidrage til at skabe mere sammenhæng, havde deltagerne også forslag til. Flere nævnte behovet for at vide mere præcist, hvad der sker for patienterne andre steder i forløbet: ”Man kunne skitsere nogle forløb og skaffe data på dem. Så kan man se, hvad der sker i forløbet og sige OK: Her er jeg – og så koncentrere sig mest om de aktiviteter, der ligger lige før og lige efter, patienten er hos os”, lød et forslag.

Andre ideer var forslag om fælles konsultationer på tværs af specialerne – det kunne også være fælles digitale konsultationer.
Også MDT’erne fik stor opmærksomhed. Der var mange ønsker til bedre data på patientforløbene, mere læring på tværs og mere strategisk overvejelse af, hvem der skal deltage i MDT’erne, og hvordan man bedst udvælger de patienter, der skal drøftes.

Bedre data og overblik på dashboards, som kan bruges til at styre udviklingen, var i det hele taget et tilbagevendende emne. Forventningen er, at det vil give bedre indsigt i kræftpakkeforløbene og hospitalets samlede status. Der var også et håb om, at It-strukturen vil blive udnyttet mere strategisk.

Også forskningen var der forhåbninger om vil få et løft med Aarhus CCC. ”Forskningen lever i afdelingerne og har tydelig impact på patienterne”, nævnte en deltager om sit håb for, hvor Aarhus CCC kan bringe AUH hen.

Andre lagde vægt på, at CCC-Forskningsrådet vil have overblik over al kræftforskning på AUH og hjælpe med at koordinere. ”Der er struktur på forskningen og dens langsigtede betydning”, sagde én og tilføjede, at her er vi ude i et noget længere tidsperspektiv.

Også på uddannelsesområdet var der håb om mere struktur og en mere strategisk tilgang. Eksempelvis var der et ønske om en strategi for kompetenceudvikling på tværs af faggrupperne. Helt konkret foreslog en deltager, at man kunne samle alle lægerne på hoveduddannelsen for at afdække, hvad de lærer om kræft og dermed afdække deres læringsbehov.

Analysen af de mange forslag og kommentarer er langt fra til ende. CCC-Sekretariatet arbejder nu på at skrive det hele sammen og vil efterfølgende dele det med alle de inviterede i en direkte mail og med resten af organisationen gennem offentliggørelse på hjemmesiden. Det bliver dog først til august.

- Men allerede nu er vi blevet inspireret og flyttet af møderne. Jeg kan simpelthen ikke sige tak nok til dem, der tog tid ud til at de

• Baggrunden for møderne er, at Aarhus CCC er ved at revidere sin governancestruktur
• Samarbejdsmøderne blev holdt i sidste uge af juni. Deltagerne havde selv valgt, hvilket møde, der passede bedst ind i deres kalender
• Hvert møde varede en time og bestod af et kort oplæg ved forpersonskabet. Herefter var der drøftelser i mindre grupper på 4-6 deltagere
• Udover forperson og næstforperson deltog også en del af CCC-Styregruppens øvrige medlemmer ved et eller flere af møderne.
• Repræsentanter for hospitalsledelsen deltog i flere af møderne
• CCC-Sekretariatet deltog i alle møder og tog noter
• De inviterede var CCC-Forum ambassadører samt alle medlemmer af afdelingsledelserne for de 39 kliniske og parakliniske afdelinger på AUH der har kræftpatienter, samt fire stabsafdelinger