Om organiseringen

Aarhus CCC er en integreret del af Aarhus Universitetshospital og den behandling, uddannelse og forskning, der foregår på kræftområdet. Det indebærer et tæt samarbejde med patienter, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt andre aktører i sundhedsvæsenet. 

Organisationsstrukturen har været gældende fra etableringen i 2023. I løbet af 2025 får vi en revideret governancestruktur. Hjemmesiden vil blive opdateret, efterhånden som brikkerne falder på plads.

 

Hospitalsledelsen er øverste beslutningstager. CCC-Styregruppen koordinerer, rådgiver, tager initiativer og træffer de løbende beslutninger. CCC-Forskningsrådet har fokus på Kræftforskningsstrategien, mens CCC-Forum repræsenterer klinik og stab og skaber forankring på hospitalet. CCC-Sekretariatet understøtter arbejdet i styregruppen, forskningsrådet og forum.  

Aarhus CCC udvikler kræftindsatsen i et tæt samarbejde med patienter, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt andre aktører i sundhedsvæsenet. 

Læs mere om Samarbejde og netværk
 
Organisationsstrukturen har været gældende fra etableringen i 2023. I løbet af 2025 får vi en revideret governancestruktur. Hjemmesiden vil blive opdateret, efterhånden som brikkerne falder på plads. 

CCC- Styregruppe

Formålet med CCC-Styregruppen er at samle beslutningskraften på tværs af hospitalet og bidrage til kontinuitet i drøftelser, beslutninger og tiltag på AUH vedrørende kræftområdet, CCC og akkreditering. 
 
Styregruppens medlemmer repræsenterer de dele af hospitalet, der arbejder med kræft. 

CCC-Forskningsråd

CCC-Forskningsråd repræsenteres i AUH Forskningsråd med fast punkt på dagsordenen omkring kræft, herunder CCC-akkreditering og forskningsstrategi på kræftområdet.

Der er ved at blive etableret et selvstændigt CCC-Forskningsråd. Kommissoriet er under udarbejdelse, og der er ved at blive fundet medlemmer.

Læs mere her: Kræftforskningsråd på vej

CCC-Forum

CCC-Forum repræsenterer relevante afdelinger og deltager i det løbende arbejde med udvikling og forbedring af kræftindsatsen på tværs. 

Formålet med CCC-Forum er at sikre forankring og ejerskab, samt at hjælpe med at arbejdet opleves som meningsfuldt og værdiskabende for patienter og medarbejdere på hospitalet. 

Ansvar og rolle

  • Faglig sparring med CCC-Sekretariatet og CCC-Styregruppen
  • Undergruppe til rådgivning
  • Nye ideer til tiltag
  • Hjælpe med, at aktiviteter i forbindelse med udvikling og akkreditering på bedste vise integreres i nuværende praksis 

CCC-Sekretariat

CCC-Sekretariatet er ansvarlige for processtyring af implementeringen af akkrediteringsprogrammet, og senere hen den daglig drift af akkrediteringsprogrammet, opfølgning på handleplaner og reakkreditering. 

Ansvar og rolle

  • Processtyre CCC-akkreditering og senere re-akkreditering
  • Daglig drift af akkrediteringsprogrammet og opfølgning på handleplaner
  • Rapportering til CCC-Styregruppen
  • Opmærksomme på information om problemer/risici
  • Koordinering på tværs af hospitalet og samarbejde med afdelingerne
  • Intern og ekstern kommunikation

Samarbejdspartnere og netværk

Samarbejde er en nøgleværdi for Aarhus CCC. Derfor er samarbejdspartnere og netværk også koblet på vores organisationsdiagram. 

Faktisk er samarbejde og netværk så vigtige, at de har fået deres helt egen placering på hjemmesiden. Læs mere om Samarbejde og netværk

Læs mere om samarbejde og netværk