Jan Holger Jerichau: Auricula

Jan Holger Jerichau (1937–2009) blev som ung uddannet malersvend og var i perioden 1967–77 elev af billedhugger og grafiker Gunnar Hossy. Han begyndte sin karriere som maler og grafiker, men fandt senere sit egentlige ståsted i skulpturen.

Jerichau var oldebarn af billedhuggeren Jens Adolf Jerichau (1816–1883) og maleren Elisabeth Jerichau-Baumann (1819–1881). Arven fra denne kunstnerfamilie satte sit præg, men Jan Holger Jerichau forløste den i en helt personlig praksis, hvor naturen, mennesket og det enkle formsprog blev hans signatur.

De tre træskulpturer Auricula, Uden titel og Til skønheden kredser på hver deres måde om forholdet mellem menneske og natur – et tema, der stod centralt for Jan Holger Jerichau.

Med udgangspunkt i et humanistisk livssyn og en stærk filosofisk overbevisning om menneskets ansvar for at værne om jorden, skabte han værker, der balancerer mellem det konkrete og det symbolske.

Skulpturerne er omhyggeligt udskåret og bearbejdet, så de fremstår præcise og enkle, men samtidig ladet med betydning. Resultatet er former, der rummer både organisk liv og ornamentale mønstre – totemagtige skikkelser, der åbner forbindelser til natur, myte og menneskelig erfaring.

Inspirationen til værkerne er mangfoldig. Jerichau hentede blandt andet inspiration fra afrikansk kunst, især maskernes og totemmernes symbolske billedsprog. I træskulpturerne mødes disse kilder i et udtryk, som både er jordnært og poetisk, og som formidler forbindelsen mellem krop, natur og ånd.