Sophia Kalkau: Cirklen, Kurven, Bladet

I Sophia Kalkaus udsmykning Cirklen, kurven, bladet bevæger formsproget sig mellem det geometriske og det organiske. Som titlen antyder, er cirklen, kurven og bladet de gennemgående motiver – tegn på livscyklus, bevægelse og forvandling.

Inspirationen til motiverne er hentet i naturens grundstrukturer: celler, ellipser, DNA-strenge, solens og månens cyklus og især Gingko Bilobas vifteformede blade. Gingko-træet, der har eksisteret i mere end 240 millioner år, er et ældgammelt lægemiddel, hvis helbredende virkninger stadig udforskes i dag. Kalkau har med udsmykningen arbejdet med konkrete motiver, der er åbne i sin form og indbyder os til at se forbindelserne mellem det biologiske, det personlige og det kosmiske.

Udsmykningen består af otte store stenarbejder i afrikansk diabas og Thassos-marmor, der strækker sig over to planer. Kalkau beskriver udsmykningen som en frit komponeret fuga, hvor temaer gentages, forskydes og varieres i en rytmisk opbygning.

Materialernes karakter spiller en afgørende rolle i mødet med arkitekturen: den hvide, krystallinske marmor kaster et blidt, næsten metafysisk lys, mens den mørke diabas fremstår varm og dyb. Sammen danner de et forfinet spændingsfelt, hvor stenens stoflighed står som modspil og forlængelse af hospitalets røde tegl og hvide beton.

Sophia Kalkau (f. 1960) arbejder i skæringsfeltet mellem skulptur, fotografi og poesi. En central del af hendes praksis er arbejdet med gentagelser og variationer, der giver hendes værker en rytmisk og næsten musikalsk struktur.

Med Cirklen, kurven, bladet har Kalkau skabt en kunstnerisk fortælling, hvor Gingko Biloba træder frem som både naturmotiv og metafor – et billede på udholdenhed gennem tid, på livskraft trods tab, og på kunstens evne til at ledsage mennesket i sorg og heling.