Hvorfor transformation?
Sundhedsvæsenet står over for komplekse udfordringer:
- En aldrende befolkning
- Flere kroniske sygdomme
- Høje forventninger til individuelle og effektive behandlinger
- Faldende ungdomsårgange og dermed færre unge, der potentielt vælger en sundhedsfaglig uddannelse
- En sikkerhedspolitisk situation i verden, der betyder et behov for at prioritere øgede midler til forsvarsområdet
Samtidig bliver der dog også gjort store medicinske og teknologiske fremskridt, så der opstår nye muligheder for at forbedre patientbehandlingen og effektivisere driften af sundhedsvæsenet.
Alt dette skal store reformer som regeringens sundhedsreform, en ny uddannelsesreform og Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning blandt andet være med til at bidrage til at fremtidssikre sundhedsvæsenet.
Hvad er de næste skridt i transformationen?
På AUH er vi derfor optaget af at tage de næste skridt i vores transformation og omsætte disse reformer til virkelighed. Det vil ændre vores rolle og opgaver og kalder på en ny selvforståelse for os som universitetshospital, hvor vores ansvar udvides fra den enkelte patient til hele sundhedsvæsenet.
Samfundsudviklingen betyder, at vi ikke kan blive ved med at drive universitetshospital på samme måde, som vi gør i dag.
Derfor har vi brug for transformation:
- Af vores faglighed og klinik, for eksempel gennem faglige fravalg.
- Af vores relation til borgerne, så de gør mere selv.
- Af vores anvendelse af teknologi og digitale løsninger.
- Af organiseringen om borgerne i samarbejde med andre sundhedsaktører.
- Af vores kultur, selvforståelse og mindset.


Lyt til samtaler om transformation på AUH
Hør mere om vores tilgang til arbejdet med transformation – fra strategisk ledelse, faglige fravalg, implementering af nye teknologier til samarbejder på tværs af sektorer.
Hvad betyder transformation i praksis?
På AUH er sætningen ”det nødvendige og tilstrækkelige” en del af vores ledelsesfokus i disse år. Det handler om at fjerne eller minimere sundhedsydelser, der ikke skaber værdi for patienten. Vi skal undgå overdiagnostik og -behandling, der også kan være en belastning for klimaet og miljøet.
Det nødvendige og tilstrækkelige betyder det rette tilbud til den enkelte patient. Det kræver høj faglighed, et afsæt i patientens sundhedsfaglige behov og dialog med den enkelte at fastlægge den rette behandling. Det er forudsætningen for, at AUH kan leve op til sit populationsvar, og at vi samlet set kan levere mere sundhed for pengene.
Arbejdet med det nødvendige og tilstrækkelige er også kulturarbejde for os. For det udfordrer vores egen selvforståelse og generelle præferencer for at udvikle nyt, snarere end at fjerne eller afvikle.
Vi skal se kritisk på vores nuværende praksis og turde vælge behandlinger og ydelser fra, hvis de ikke har effekt eller skaber værdi i det samlede patientforløb.
Det er ikke nemt, men vi øver os.
Hvordan hænger transformation sammen med sundhedsreformen?
Med implementering af sundhedsreformen er der fokus på at bremse væksten på hospitalerne og fjerne det, der har mindst værdi, blandt andet for at kunne øge indsatsen tættere på borgernes hjem. Det er en vigtig bevægelse, som samlet set gør sundhedsvæsenet i stand til at løse en større opgave.
Det læner vi os på AUH aktivt ind i og tager ansvar for blandt andet ved at indgå i stærke og forpligtende samarbejder, hvor vi sammen udvikler løsninger, der skaber mest mulig værdi og kvalitet for borgeren.
Som universitetshospital skal vi være mere hjælpsomme og tilgængelige både for den enkelte patient og for vores samarbejdspartnere. På den måde kan vi i fællesskab vurdere, hvornår en borger kan blive hjemme, hvornår vedkommende skal på hospitalet, eller hvornår det er os, der skal bevæge os tættere på borgeren i eget hjem.
Patienter og borgere, der fejler det samme, kan have forskellige forudsætninger for, om hele eller dele af forløbet kan foregå udenfor hospitalet. Vi skal i fællesskab sikre, at denne differentiering sker, og vi skal fra hospitalet bakke op med viden, der kan reducere behovet for hospitalskontakt.
Hvordan leder vi transformationen af AUH?
I tillæg til vores vision værdier og strategi udvælger vi årligt det, som vi kalder et ledelsesfokus.
Se AUH's Ledelsesfokus 2025 (pdf)
Hvordan ser hospitalsledelsen på transformation?
Hospitalsledelsen bidrager i denne offentlige debat om transformation af sundhedsvæsenet og implementering af sundhedsreformen.
Se nogle af eksemplerne her: