Modtagelse
Vi modtager omkring 65.000 vævsprøver årligt fra hospitalets afdelinger, andre hospitaler, privathospitaler og praktiserende læger. De fleste prøver modtages fikseret i neutral bufferet formalin. Enkelte prøver skal fremsendes ufikserede. Alle prøver registreres i IT-systemet med unikt prøvenummer, der følger prøven gennem hele processen. Prøverne sorteres efter organtype, prøvetype og prioritet.
Makroskopisk undersøgelse og udskæring
Efter minimum 24 timers fiksering i formalin undersøges vævet makroskopisk, hvor størrelse og vævsstrukturer beskrives.
Mindre vævsprøver kan medtages hele, mens der for større vævsprøver udvælges relevante udsnit efter nationale guidelines. Det kan f.eks. være områder, der viser tumors udbredelse og afstand til resektionsrande. Vævsstykkerne placeres i kapsler mærket med unikt id. Kalkholdigt væv afkalkes i myresyre eller EDTA inden videre behandling.
Vævsprocedering
På automatiserede instrumenter gennemgår vævet en proces med dehydrering i stigende ethanolkoncentrationer, klaring og til sidst paraffininfiltrering. Denne proces varer fra 14 til 40 timer afhængigt af vævstype. For at fremskynde processen kan instrumenterne gøre brug af varme, vakuum og mikrobølger.
Indstøbning
Efter procedering bliver vævet indstøbt i paraffin – en slags stearin – så der skabes en paraffinblok.
Nogle prøver indstøbes på automatiske instrumenter, mens andre indstøbes manuelt af bioanalytikere.
Paraffinen er nødvendig som støtte til vævet i næste trin i processen.
Mikrotomi
Nu skal der skæres ultratynde snit af vævet i paraffinblokkene. Det foregår på en mikrotom, hvor hver blok forsigtigt føres hen over et knivsblad, og der således fås tynde vævssnit på 2,5-7 µm.
Vævssnittene lægges over på et varmt vandbad, hvor vævssnittene kan strække ud. Herefter opsamles de på objektglas.
Der kan skæres mange vævssnit fra samme blok, så det er muligt at udføre mange analyser på det samme vævsstykke.
Vævssnittene er nu tynde nok til at kunne ses på under mikroskop. De er dog også helt farveløse. For at kunne vurdere cellerne, skal der derfor tilføjes farve.
Farvning
Der udføres som standard en HE-farvning på alle prøver. Dette er en oversigtsfarvning, som farver cellekerner blåviolette og cytoplasma lyserødt. Hvis der er brug for at fremhæve specifikke vævskomponenter eller strukturer, kan der udføres en lang række specialfarvninger. Nogle af disse specialfarvninger udføres på forskellige instrumenter, mens andre udføres manuelt, hvor objektglassene med vævssnittene flyttes manuelt gennem en række kemikalier og farvevæsker.
Klarmelding og arkivering
Efter farvning sorteres og kvalitetssikres vævssnittene, inden de klarmeldes i IT-systemet og udleveres til afdelingens patologer. Paraffinblokke arkiveres i et elektronisk system i mindst 30 år, hvor de altid kan genfindes til evt. yderligere analyser. Objektglassene med vævssnit gemmes i 10 år.
Mikroskopi og diagnostik
Når vævssnittene er farvede og kvalitetssikrede, er de klar til mikroskopi hos patologen.
Diagnosen stilles ud fra kombinationen af makroskopiske oplysninger, mikroskopiske fund og kliniske oplysninger. I mange tilfælde suppleres der med yderligere analyser, f.eks. specialfarvninger, immunhistokemiske farvninger eller molekylærpatologiske analyser.
Immunhistokemiske farvninger udføres i Immunhistokemi. Her printes labels fra IT-systemet til alle de ekstra analyser, som patologerne har bestilt. De tilhørende paraffinblokke findes så frem fra arkivet, og der skæres vævssnit til de bestilte analyser.
Ved en immunhistokemisk analyse anvendes mærkede antistoffer mod bestemte proteiner i celler og væv, som kan være specifikke for visse tumortyper. Viden om proteinekspressionen muliggør en mere nøjagtig diagnose, og giver ofte prognostiske eller terapeutiske oplysninger.
De immunhistokemiske analyser udføres på automatiske instrumenter. Analysetiden varierer meget for de enkelte analyser, men tager i gennemsnit 3,5 time. Den korteste analyse tager 45 minutter, mens den længste kan tage op til 9 timer. Efter endt analyse skal alle objektglas vaskes, dehydreres og monteres, inden de kan kvalitetssikres af en bioanalytiker, og til sidst afleveres til patologen.
Molekylærpatologiske analyser anvendes til at identificere genetiske ændringer eller mutationer. Formålet er at diagnosticere sygdomme, forudsige prognose eller vælge den mest effektive behandling, især inden for kræftdiagnostik og personlig medicin. Størstedelen af analyserne er baseret på Next Generation Sequencing (NGS), men der udføres også PCR, genekspressionsanalyser, fragmentanalyser og methyleringsanalyser.