Om Patologi

I Cytologi udføres præparering og primær diagnostik af cytologisk materiale, hvor diagnosen stilles på baggrund af spredte celler. Disse celler fås fra væsker eller ved anvendelse af finnålsaspiration eller børsteteknikker. Prøvematerialet kan blandt andet være celleprøver fra urin og lunger, knoglemarvsprøver samt diverse væsker i form af spinal- og serøse væsker.  

Cytologi bliver dels brugt som et screeningsværktøj og dels til at få materiale fra vanskeligt tilgængelige tumorer/organer, eller til patientgrupper som ikke kan tåle mere invasive metoder. Efter endt præparering screener bioanalytikerne cellerne mikroskopisk for kræftceller eller forstadier til kræft, hvorefter der udfærdiges en mikroskopibeskrivelse, som hjælper patologens videre diagnostik. Det er altså et tæt samarbejde mellem bioanalytikere og patologer som sikrer, at intet bliver overset.

Bioanalytikerne fra Cytologi udfører ROSE (Rapid OnSite Evaluation) på endobronchial ultralydsundersøgelse (EBUS), hvor bioanalytikerne er med på operationsstuen for at egnethedsvurdere prøvematerialet, så der sikres, at der udtages de korrekte celler, og at der er celler nok til efterfølgende mikroskopi og molekylære analyser for således at undgå genindkaldelse af patienten.  

I Histologi håndteres vævsprøver med henblik på morfologisk vurdering og præcis diagnostik, som danner grundlag for behandling og videre udredning. Størstedelen af det indkomne prøvemateriale relaterer sig til kræftudredning, men afdelingen modtager også vævsprøver vedrørende inflammatoriske, degenerative og metaboliske sygdomme, hvilket gør arbejdet både alsidigt og specialiseret.  Hver dag modtager og analyserer laboratoriet hundredvis af vævsprøver, som håndteres af afsnittets omkring 50 bioanalytikere. 

Bioanalytikerne arbejder i tre specialiserede teams. Disse varetager opgaver, der spænder bredt, og omfatter processen fra modtagelse og håndtering af både fikserede og ufikserede prøver til frysesnitsundersøgelser og udtagning af væv til Regionernes Bio- og Genombank. Derudover omfatter opgaverne vævsudskæring, vævsprocedering, indstøbning, mikrotomi, specialfarvning, kvalitetssikring samt arkivering.  Afsnittet udfører også en række specialprocedurer såsom Mohs kirurgi, hasteundersøgelser af transplantationsbiopsier og elektronmikroskopi. 

Histologi sikrer gennem høj faglighed og avancerede metoder, at vævsprøverne bidrager til korrekte diagnoser og dermed til optimal patientbehandling.  

Immunhistokemi er et speciallaboratorie, der udelukkende beskæftiger sig med immunhistokemiske analyser. 

Immunhistokemiske analyser er meget anvendt, og benytter mærkede antistoffer mod bestemte proteiner, som f.eks. er specifikke for visse tumortyper eller genetiske ændringer. Viden om proteinekspression muliggør en mere nøjagtig diagnose, og giver ofte prognostiske eller terapeutiske oplysninger. De immunhistokemiske analyser udgør således en vigtig del af patientens diagnose, prognose og behandling. Kerneopgaven ved Immunhistokemi består af dag-til-dag-levering af de kvalitetsimmunhistokemiske analyser.  

Laboratoriet varetager også opgaver som fremstilling af kontrolblokke, ISH-farvninger, test af nye antistoffer mm. 

Immunhistokemi deltager i NordiQC kvalitetssikringsprogrammer. Afdelingen er i gang med en akkrediteringsproces, hvorfor der i disse år er særligt fokus på validering og verifikation af antistoffer, instrumenter og arbejdsgange.  

Molekylærpatologi er et felt i rivende udvikling, som giver indsigt i de underliggende molekylære mekanismer, der danner grundlaget for sygdomsudvikling i mennesket. Molekylærpatologi skaber således et fundament for udvikling af nye, sofistikerede teknologier og sygdomsspecifikke analyser, som anvendes med henblik på præcisionsmedicin.   

Laboratoriet foretager flere tusinde molekylærpatologiske undersøgelser hvert år, hvoraf størstedelen er baserede på Next Generation Sequencing (NGS), men der udføres også PCR, genekspressionsanalyser, fragmentanalyser og methyleringsanalyser med henblik på at påvise diagnostiske, prognostiske og prædiktive markører inden for en lang række cancersygdomme til gavn for den enkelte patient. Herudover udføres også manuel mikrotomi af vævsprøver samt oprensning af DNA og RNA.  

Laboratoriet udfører molekylærpatologiske analyser for alle patologiafdelinger i Region Midtjylland, samt for enkelte andre patologiafdelinger.  Derudover samarbejdes der også med kliniske og parakliniske afdelinger, herunder f.eks. Kræftafdelingen og MOMA. 

Teamet i Molekylærpatologi består af bioanalytikere og kliniske akademikere, som arbejder tæt sammen fra analyse til svar. 

Sekretariatet i Patologi er afdelingens ansigt udadtil og består af 6 lægesekretærer, der sammen varetager de daglige sundhedsadministrative opgaver og indgår i det tværfaglige samarbejde, som er med til at skabe sammenhængende patientforløb via arbejdsopgaver som:    

• håndtering og sagsbehandling af henvendelser fra kliniske afdelinger og andre rekvirenter  

• afskrivning af diktater  

• at være tovholder på konferencer i de multidisciplinære teams  

Sekretariatet sikrer korrekt og tidstro registrering og bearbejdning af patientdata via Patologissystemet bl.a. igennem arbejdsopgaver som:  

• oprettelse af revisioner og immunhistokemiske analyser  

• ind- og udlån af præparater  

• sikker og sporbar arkivering af objektglas efter afsluttet diagnostik   

Lægerne på Patologi varetager den diagnostiske vurdering af vævs- og celleprøver fra både hospitalets kliniske afdelinger og primærsektoren. Arbejdet spænder over en række forskellige opgaver, der samlet set har til formål at sikre hurtig, præcis og klinisk anvendelig diagnostik.  

Ved modtagelse af større, ufikserede vævspræparater foretager lægen en indledende vurdering og oplukning af vævet. Der anlægges fikseringssnit med henblik på at sikre en tilstrækkelig og jævn gennemfiksering af præparatet, uden at gå på kompromis med de diagnostiske muligheder.  

Efter fiksering foretages den makroskopiske undersøgelse, typisk i samarbejde med en bioanalytiker. Her måles, beskrives og dokumenteres præparatet og eventuelle patologiske forandringer. Ud fra dette udvælger og udskærer patologen repræsentative vævsområder til videre histologisk undersøgelse. Disse vævsstykker indstøbes og mikrotomeres til præparater til mikroskopi.  

Den mikroskopiske vurdering udgør en central del af arbejdet. Der fremstilles som udgangspunkt mindst ét HE-farvet vævssnit fra hver blok, som undersøges i lysmikroskop af en speciallæge eller en hoveduddannelseslæge i patologi. På baggrund af både de makroskopiske og mikroskopiske fund udarbejdes en skriftlig besvarelse med en samlet diagnose, som sendes til den rekvirerende afdeling. I mange tilfælde suppleres undersøgelsen med yderligere analyser, f.eks. dybere vævssnit, specialfarvninger, immunhistokemiske farvninger eller molekylærpatologiske analyser.  

Ved behov for hurtig afklaring under en igangværende operation foretages frysesnitsundersøgelser. Det fremsendte væv indstøbes i et medium, fryses og skæres i ultratynde snit, som hurtigfarves (typisk med HE). Snittene mikroskoperes straks af en læge, og det foreløbige frysesvar meldes telefonisk til den opererende kirurg inden for få minutter.  

Afdelingens læger er opdelt i mindre subspecialiserede teams, som udover at stå for mikroskopien i deres områder også varetager MDT-konferencer. 

Kapellet modtager afdøde fra Aarhus Universitetshospital, og afdøde der er fundet døde i eget hjem. Afdøde opbevares i kølerum indtil vedkommende afhentes af bedemanden eller pårørende. Kapellet har en ceremonisal, som har plads til, at pårørende kan mødes og mindes den afdøde. 

Kapellets mange funktioner varetages af 5 kapelassistenter, som er certificeret indenfor kapel og obduktionsfunktion, og som er fast tilknyttet kapellet. Kapelassistenterne er ansvarlige for at alt omkring afdøde foregår etisk korrekt, og sørger for fremvisning af afdøde til pårørende. Derudover ydes der praktisk assistance til bedemand og pårørende samt til obduktioner. 

Læs mere om kapellet

Klinisk forskningsenhed patologi (KFP) er en enhed, som har til opgave at understøtte forskningen i afdelingen på alle niveauer, således at alle forskere sikres en robust og ensartet adgang til laboratoriefunktioner og analyser. Alle aktiviteter i KFP har til formål at hjælpe den enkelte forsker i afdelingen med at generere ny viden og medvirke til at omsætte den til klinisk praksis. KFP varetager også firma-initierede projekter.  

KFP tilbyder bl.a. den enkelte forsker:   

• Råd, vejledning og praktisk support til udarbejdelse af nødvendige tilladelser, f.eks. videnskabsetisk komite, regionernes interne fortegnelse, vævsanvendelsesregistreret og internationale regler for Good Clinical Practice 

• Vejledning til godkendelse af forskningsprojektet i afdelingen og registrering af projektet i afdelingens forskningsdatabase  

• Råd og hjælp til projektstyrelse - herunder beregning af projektomkostninger  

• Hjælp til udvikling, initiering og udførelse af relevante analyser og koordinering i relation til projekter  

• Hjælp til tolkning af analyseresultater. 

Der er én indgang for alle opgaver og forskningsprojekter i enheden, også fokuserede projekter, der udføres som led i præ- og postgraduat uddannelse af medicinstuderende og uddannelseslæger.

KFP yder også support i forbindelse med udviklingsprojekter, da enheden har indsigt i lovgivningen vedrørende anvendelse af patientmateriale i forbindelse med forbedringstiltag, udviklingsprojekter, valideringer og verifikationer.

Læs mere om KFE 

Modtagelse 

Vi modtager omkring 65.000 vævsprøver årligt fra hospitalets afdelinger, andre hospitaler, privathospitaler og praktiserende læger.  De fleste prøver modtages fikseret i neutral bufferet formalin. Enkelte prøver skal fremsendes ufikserede. Alle prøver registreres i IT-systemet med unikt prøvenummer, der følger prøven gennem hele processen. Prøverne sorteres efter organtype, prøvetype og prioritet.  

Makroskopisk undersøgelse og udskæring 

Efter minimum 24 timers fiksering i formalin undersøges vævet makroskopisk, hvor størrelse og vævsstrukturer beskrives.

Mindre vævsprøver kan medtages hele, mens der for større vævsprøver udvælges relevante udsnit efter nationale guidelines. Det kan f.eks. være områder, der viser tumors udbredelse og afstand til resektionsrande. Vævsstykkerne placeres i kapsler mærket med unikt id. Kalkholdigt væv afkalkes i myresyre eller EDTA inden videre behandling.  

Vævsprocedering

På automatiserede instrumenter gennemgår vævet en proces med dehydrering i stigende ethanolkoncentrationer, klaring og til sidst paraffininfiltrering. Denne proces varer fra 14 til 40 timer afhængigt af vævstype. For at fremskynde processen kan instrumenterne gøre brug af varme, vakuum og mikrobølger.  

Indstøbning 

Efter procedering bliver vævet indstøbt i paraffin – en slags stearin – så der skabes en paraffinblok.  

Nogle prøver indstøbes på automatiske instrumenter, mens andre indstøbes manuelt af bioanalytikere.  

Paraffinen er nødvendig som støtte til vævet i næste trin i processen.  

Mikrotomi 

Nu skal der skæres ultratynde snit af vævet i paraffinblokkene. Det foregår på en mikrotom, hvor hver blok forsigtigt føres hen over et knivsblad, og der således fås tynde vævssnit på 2,5-7 µm.  

Vævssnittene lægges over på et varmt vandbad, hvor vævssnittene kan strække ud. Herefter opsamles de på objektglas.   

Der kan skæres mange vævssnit fra samme blok, så det er muligt at udføre mange analyser på det samme vævsstykke.  

Vævssnittene er nu tynde nok til at kunne ses på under mikroskop. De er dog også helt farveløse. For at kunne vurdere cellerne, skal der derfor tilføjes farve.  

Farvning 

Der udføres som standard en HE-farvning på alle prøver. Dette er en oversigtsfarvning, som farver cellekerner blåviolette og cytoplasma lyserødt. Hvis der er brug for at fremhæve specifikke vævskomponenter eller strukturer, kan der udføres en lang række specialfarvninger. Nogle af disse specialfarvninger udføres på forskellige instrumenter, mens andre udføres manuelt, hvor objektglassene med vævssnittene flyttes manuelt gennem en række kemikalier og farvevæsker.  

Klarmelding og arkivering

Efter farvning sorteres og kvalitetssikres vævssnittene, inden de klarmeldes i IT-systemet og udleveres til afdelingens patologer. Paraffinblokke arkiveres i et elektronisk system i mindst 30 år, hvor de altid kan genfindes til evt. yderligere analyser. Objektglassene med vævssnit gemmes i 10 år.  

Mikroskopi og diagnostik 

Når vævssnittene er farvede og kvalitetssikrede, er de klar til mikroskopi hos patologen.  

Diagnosen stilles ud fra kombinationen af makroskopiske oplysninger, mikroskopiske fund og kliniske oplysninger. I mange tilfælde suppleres der med yderligere analyser, f.eks. specialfarvninger, immunhistokemiske farvninger eller molekylærpatologiske analyser.   

 Immunhistokemiske farvninger udføres i Immunhistokemi. Her printes labels fra IT-systemet til alle de ekstra analyser, som patologerne har bestilt. De tilhørende paraffinblokke findes så frem fra arkivet, og der skæres vævssnit til de bestilte analyser.  

Ved en immunhistokemisk analyse anvendes mærkede antistoffer mod bestemte proteiner i celler og væv, som kan være specifikke for visse tumortyper. Viden om proteinekspressionen muliggør en mere nøjagtig diagnose, og giver ofte prognostiske eller terapeutiske oplysninger. 

De immunhistokemiske analyser udføres på automatiske instrumenter. Analysetiden varierer meget for de enkelte analyser, men tager i gennemsnit 3,5 time. Den korteste analyse tager 45 minutter, mens den længste kan tage op til 9 timer. Efter endt analyse skal alle objektglas vaskes, dehydreres og monteres, inden de kan kvalitetssikres af en bioanalytiker, og til sidst afleveres til patologen.  

 Molekylærpatologiske analyser anvendes til at identificere genetiske ændringer eller mutationer. Formålet er at diagnosticere sygdomme, forudsige prognose eller vælge den mest effektive behandling, især inden for kræftdiagnostik og personlig medicin. Størstedelen af analyserne er baseret på Next Generation Sequencing (NGS), men der udføres også PCR, genekspressionsanalyser, fragmentanalyser og methyleringsanalyser.