Frivillighed

Man er stamcelledonor på frivillig basis, det vil sige at man til enhver tid kan trække sit samtykke til at være stamcelledonor tilbage.

Hvis du tilmelder sig som stamcelledonor, underskriver du en samtykkeerklæring, som blandt andet giver Danske Stamcelledonorer lov til at teste din DNA. Samtykkeerklæringen gemmes i 50 år.

Ønsker du ikke længere at være stamcelledonor, kan du kontakte Danske Stamcelledonorer (kontaktoplysninger her?), som sørger for at du udmeldes af stamcelledonorregisteret.

Du udmeldes automatisk af registeret, når du fylder 61 år.

 

Anonymitet

Som stamcelledonor er du anonym. Det vil sige at dit navn, CPR-nummer og dine kontaktoplysninger kun er synligt for personalet hos Danske Stamcelledonorer. Dine data i det internationale stamcelleregister (alder, køn, blodtype og vævstype) er også anonyme, og patienten, som du donerer stamceller til, er ligeledes anonym. Det er derfor ikke muligt for dig og patienten at finde hinandens identitet.

Det vil dog være muligt at udveksle anonyme breve mellem donor og patient, hvis man ønsker det. Brevudvekslingen foregår gennem donorregisteret og patientens transplantationscenter, som er ansvarlige for at brevene er anonyme og ikke indeholder personhenførbar data.

2 år efter stamcelledonationen er der mulighed for at udveksle personlige kontaktoplysninger mellem donor og patient. Dette kræver at du som donor udfylder en samtykkeerklæring, og at patienten gør det samme. Da vi samarbejder med mange andre lande kan patientens transplantationscenter dog have andre regler, og nogle lande tillader slet ikke udveksling af personlige oplysninger mellem donor og patient på noget tidspunkt.

Dine udgifter

Du kan få dækket alle transportudgifter med offentlig transport eller i egen bil samt tabt arbejdsfortjeneste efter aftale med din arbejdsgiver.

Det betyder, at du ikke skal bruge fridage eller ferie på donationen. Skulle det ske, at du har brug for nogle ekstra dage til at komme dig oven på donationen, dækker vi også tabt arbejdsfortjeneste for de dage.

Datasikkerhed

Rettigheder

Kontakt

Danske Stamcelledonorer – Vest

Telefon

23 20 07 32

Telefontid

Mandag – fredag: Kl. 08:00-15:00

Mail

Sikker mail (Kræver MitID)