Stamceller redder liv

Som stamcelledonor kan du hjælpe/redde børn og voksne med kræft i blodet eller lymfesystemet eller patienter med medfødte defekter i immunsystemet og cellestofskiftet. En stamcelledonation fra en donor med den samme vævstype er ofte den sidste chance for at overleve for disse patienter.

Patienterne har alle det til fælles, at de har en syg knoglemarv og dermed syge stamceller. Det er derfor nødvendigt for patient at få en rask knoglemarv fra en stamcelledonor.

Sådan overføres stamceller fra donor til patient

Først fjernes patientens syge knoglemarv 7-10 dage før stamcelledonationen ved hjælp af kemoterapi og strålebehandling.

Når patientens først er begyndt på denne behandling, kan patienten ikke gendanne sin egen knoglemarv, og patienten er derfor afhængig af donorens stamcelledonation.

Når donoren har doneret stamceller, fragtes de direkte til patienten, som får stamcellerne ind i kroppen via blodet. Donorens stamceller slår sig nu ned i patientens krop og danner nye blodceller til patienten. På den måde kan patienten blive rask.

Der mangler donorer

Der er registreret ca. 46 mio. stamcelledonorer på verdensplan, men alligevel kan man ikke finde donorer til alle de patienter, som har brug for en stamcelledonation, for at blive raske.

Se hvordan du bliver stamcelledonor

Kontakt

Danske Stamcelledonorer – Vest

Telefon

23 20 07 32

Telefontid

Mandag – fredag: Kl. 08:00-15:00

Mail

Sikker mail (Kræver MitID)