Sådan kan du deltage
Du kan deltage i forskningsprojektet, hvis din reumatolog inviterer dig. Det er helt frivilligt at deltage, og du kan altid vælge at stoppe i projektet og trække dit samtykke tilbage. Det får ingen konsekvenser for din fremtidige behandling.
Kriterier for at deltage
Du kan deltage i forskningsprojektet, hvis du er mellem 50 og 75 år og har kronisk leddegigt, som du går til kontrol med hos en reumatolog.
Du kan ikke deltage, hvis du tidligere har haft visse hjertesygdomme, alvorlig nyresygdom eller andre reumatologiske sygdomme udover leddegigt. Der kan også være andre helbredsmæssige grunde til, at du ikke kan deltage.
Du kan ikke selv tilmelde dig studiet. Hvis du passer ind i målgruppen, vil din reumatolog invitere dig.
Vi kan desværre ikke tilbyde betaling eller transportgodtgørelse for deltagelsen.