Sådan foregår undersøgelserne

Samtale med læge

Først har du en samtale med lægen om dit helbred og gigttilstand. Derefter måles din højde, vægt, blodtryk, puls og taljeomfang.

Som en del af besøget hos lægen bliver du bedt om at udfylde et spørgeskema på en tablet. Det tager ca. 30 minutter og handler om dit helbred, livskvalitet og fysiske aktivitet.

Blodprøve

Du får taget en blodprøve, hvor vi blandt andet undersøger dit kolesteroltal, blodsukker og nyrefunktion.

Derudover gemmes en blodprøve til videre undersøgelse for specifikt arvemateriale og særlige stoffer i blodet, der kan sige noget om risikoen for hjertesygdom. Denne del af blodprøven skal du tage stilling til, om du ønsker svar på.

CT-skanning

Alle deltagere skal have foretaget en CT-skanning af hjertet for at undersøge graden af forkalkning i hjertets kranspulsårer.

Skanningen er kun til forskningsbrug. Dette betyder, at du ikke får svar på resultatet af scanningen.

Ekstra undersøgelser

På udvalgte hospitaler laves der ekstra undersøgelser, herunder indsamling af afføringsprøver og måling af lungefunktion. Man vil på disse udvalgte hospitaler blive inviteret til at deltage i disse ekstra undersøgelser.

 

Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.

Opfølgning efter undersøgelserne

Alle deltagere får et skriftligt svar om ens personlige risiko for hjertekarsygdom baseret på de nuværende nationale retningslinjer. Herefter vil du blive kontaktet efter 3, 5 og 10 år, hvor de fleste undersøgelser vil blive gentaget.

Du kan på ethvert givent tidspunkt trække sit samtykke tilbage og derved blive afsluttet fra projektet. Kontakt din gigtafdeling, hvis du ønsker at blive afsluttet fra projektet.