Støt dit barn på hospitalet

Som forælder er du barnets vigtigste person i forhold til tryghed og støtte – også når situationen er uvant, og du måske selv er bekymret.

Dit barn kender dig og aflæser dine signaler. Din måde at være til stede på har derfor stor betydning for, hvordan dit barn oplever at være på hospitalet.

• Prøv at bevare roen – også selvom du måske er bekymret. Det er helt normalt at være urolig, men børn spejler sig i de voksnes reaktioner.
• Vis, at du er der for barnet, og at det ikke står alene i situationen.
• Husk, at der ikke findes én rigtig måde at reagere på – hverken for børn eller forældre.

Tag hverdagen med på hospitalet. Selvom I er på hospitalet, har barnet stadig brug for genkendelighed og struktur.

• Bevar så vidt muligt vante rutiner for søvn, måltider og pauser.
• Medbring personlige ting hjemmefra, fx bamse, pude, legetøj eller tøj.
• Hjælp barnet med at orientere sig i dagen: Hvad skal der ske nu? Hvad skal der ske senere?
• Giv plads til leg, pauser og hvile – også når der sker meget omkring jer.

Børn har brug for information og viden for at kunne føle sig trygge. 

• Forklar, hvorfor barnet er på hospitalet, og hvad der skal ske, i et sprog barnet forstår.
• Vær ærlig – også om det svære. Undgå at forskønne eller love mere, end du kan holde.
• Gentag information flere gange. Børn kan have svært ved at huske eller forstå det hele på én gang.
• Brug gerne billeder, leg, tegning eller konkrete eksempler til at forklare.

Mængden og typen af information skal passe til barnets alder og udviklingsniveau. Det kan du finde gode råd til i fold-ud menuen herunder, som er inddelt i aldersgrupper.

Børn kan reagere meget forskelligt på at komme på hospitalet.

Dit barn kan fx:

• Blive mere stille eller mere urolig end normalt.
• Blive vred, ked af det eller bange.
• Få svært ved at sove eller spise.
• Reagere kropsligt, fx med mavepine eller hovedpine.

Du kan støtte ved at:

• Sætte ord på barnets følelser: “Jeg kan se, det er svært for dig”
• Anerkende barnets reaktioner
• Undgå at bagatellisere barnets oplevelse
• Søge hjælp hos personalet, hvis du er bekymret for dit barns reaktioner

Du er eksperten på dit barn – personalet er eksperter på behandling og pleje. Sammen kan I skabe de bedste rammer.

• Del viden om dit barns behov, vaner og reaktioner.
• Fortæl, hvis noget ikke fungerer for dit barn.
• Stil spørgsmål, også hvis du er i tvivl eller uenig.
• Bed om hjælp, hvis situationen bliver for meget for dig.

Personalet er her for både dit barn og for dig.

Husk på at:

• Du kender dit barn bedst.
• Dit nærvær gør en forskel.
• Du behøver ikke kunne klare det hele alene.

Undersøgelser (fx blodprøver, scanninger eller behandling) er ofte en del af det at komme på hospitalet. De er sjældent rare, men ved fælles hjælp kan de gøres mere tålelige.

• Aftal med personalet, hvordan du bedst kan støtte dit barn før, under og efter.
• Vær fysisk og følelsesmæssigt nærværende, lyt til hvad barnet ønsker.
• Hjælp barnet med strategier til at klare situationen, fx berøring, vejrtrækning eller afledning.

Hvis dit barn bliver meget bange

• Fortæl personalet, hvis dit barn tidligere har haft dårlige oplevelser.
• Spørg om der er mulighed for ekstra støtte, pauser eller smertelindring.
• Husk: det er okay, at dit barn græder eller protesterer – det betyder ikke, at du eller barnet gør noget forkert.

Herunder får du gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn før, under og efter undersøgelsen.

For at kunne støtte dit barn, er det vigtigt, at du også passer på dig selv.

Du kan f.eks.:

• Tage imod hjælp fra andre (det er ikke et tegn på svaghed at have brug for støtte – tværtimod).
• Bytte med en anden voksen, hvis det er muligt.
• Huske at spise og sove.
• Holde små pauser.